Vejlegården: Tre medarbejdere sendt hjem på dagpenge

Tre medarbejdere på Restaurant Vejlegården er sendt hjem på dagpenge og skal nu stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Medarbejderne er dog ikke opsagt. Ifølge Krifa’s overenskomst kan medarbejdere uden varsel sendes hjem i en periode i op til tre måneder. Først herefter – hvis de fortsat ikke kan vende tilbage til virksomheden – har de krav på den løn, de ville have fået ved en opsigelse.

Medarbejderne var blevet bedt om at holde kollektiv ferie de første tre uger af januar, da der her var planlagt en renovering af Vejlegården. Derfor trådte hjemsendelsen i kraft i mandags, da de skulle være startet på arbejde efter den tvungne ferie.

- En force-majeure situation, som der er tale om her, er en lovlig grund til hjemsendelse, siger chef for Kristelig A-kasse i Trekantområdet, Bo Søndergaard, til Vejle Amts Folkeblad.

Dagens Gossip

Dagens TV