Vejret: 24 grader fredag - men langt fra sommer

Eneste lyspunkt i vejrudsigten for den kommende uger, er fredag, hvor man lokalt kan nå op på 24 grader.

Men trods den lovende temperatur, så blivr fredag ikke en sommerdag vi vi vil huske for godt vejr.

Vi får nemlig vejret ind med lavtryksområder fra vest, og det betyder ustabilt vejr med vind og en del af det våde.

Onsdag er et godt eksempel: Det starter med lidt sol mange steder i landet, men efterhånden bliver det mere skyet, og især i den østlige del kan der komme lidt regn. 18 grader varmt bliver det, og med en jævn til hård vind fra vest og nordvest.

Torsdag op til 20 grader, inden vi fredag lokalt kan nå 24 grader. Men det er altså med det ustabile vejr, og derfor vil det blive lunest mod sydøst, mens man i Nordvestjylland næppe når over 18 grader.

Lørdag og søndag byder på skiftende tørvejr og regn, let til frisk vind og en 18 til 23 grader.

Fra mandag melder DMI om lidt køligere vejr - og mere ustabilt.

Så badevejr? Nej, ikke som det ser ud lige nu.

Dagens Gossip