Vejret: En grå weekend venter

Fredag starter vestpå med skyer, regn og byger, før det bevæger sig mod øst. Så dagen byder mest på gråvejr med temperaturer mellem 15 og 18 grader med let til frisk vind fra sydvest.

- Weekenden bliver en blanding mellem sol og skyer og med samme temperaturer som fredag. Om natten ligger vi på omkring 10 til 13 grader. Så det er ikke sådan rigtig et særligt spændende vejr, konstaterer vagthavende hos DMI Jørn Thomsen over for Dagens.dk.

Men på den anden side af weekenden lader det til, at vejrguderne viser lidt mere medlidenhed i slutningen af den sidste sommermåned.

- Der vil stadig være byger, men vi vil formegentlig også komme til at se lidt mere til solen, og så skulle vi gerne komme op at ramme de 20 grader sidst på ugen, slutter han.

Dagens Gossip