Vejret i påsken: Udsigt til tør og lidt lunere påske

Lad os bare starte med at være ærlige: Det tyder ikke på en varm påske med havevejr i en kortærmet trøje.

Men når det så er sagt, så ser det dog ud til at blive lidt lunere.

Lige nu bider kulden godt, og der er masser af sne mange steder. Men bortset fra i dag, hvor kan komme enkelte snebyger, så går vi ind i en mere tør periode.

Tempepraturen om dagen vil fra på søndag gradvist klatre op af, og vi kommer på Langfredag op på tre plusgrader - lokalt måske endda lidt varmere.

Samtidig tager vinden lidt af, så det også kommer til at føles lunere end nu.

Om natten vil vi dog fortsat få ned til minus ti grader lokalt, til gengæld er der udsigt til mere sol om dagen.

Fra påskelørdag og frem til ser tendensen fortsat ud til at være med lidt stigende temperaturer, og nattefrosten slipper efterhånden sit tag.

Så overordnet bliver det ikke en varm påske i 2013, men dog altså med lunere vejr.

Selvom prognosen er nogenlunde sikker, så skal vejrudsigter flere dage frem altid tages med forbehold.

Men lad os nu bare tage ja-hatten på - og se frem til lidt lunere påskedage.

Dagens Gossip

Dagens TV