Vejstriber til gade uden biler

En gedigen brøler har ført til, at en kun halvanden meter bred gade i den engelske by Swindon er blevet malet med to sæt dobbelt optrukne vejstriber, skriver avisen The Mirror.

Byrådet i Swindon Borough har kastet skylden på den private leverandør, der ifølge en kommunal talsperson "må have glemt, hvor store biler rent faktisk er".

Beboerne på den 20 meter lange og meget smalle vej har været noget forbavsede over de nye striber. En af dem, Emma Stratford, kalder maleriet noget af et mysterium.

- Når buskene i haverne er forvoksede, kan man knap selv gå ned ad gaden, så du ville aldrig overveje at køre i bil, siger hun til The Mirror og påpeger, at det kan synes morsomt, men at striberne i virkeligheden er spildte penge.

//BNB

Dagens Gossip