Velduftende sommertrick: Sådan laver du din egen deodorant

Skrevet af Laura Nygaard

10/07/2015

Dagens topnyheder

Aluminium i deodoranter har længe været mistænkt for at være skadelige for kroppen og i yderste potens kunne forårsage kræft.

Men da langt størstedelen af deodoranterne på det danske marked er proppet med aluminum, kan det være svært at undgå -  hvis man da ikke er klar på at gå rundt og lugte af sved.

Miljøstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har tidligere vurderet, at der ikke var nok dokumentation for, at aluminium skulle forårsage kræft, men de anbefaler dog, at man ikke bruger deodoranterne lige efter f.eks. barbering eller voksning af armhulen, eller hvis man har eksem eller lignende, da huden optager mere aluminium, hvis huden er lettere beskadiget.

Derfor giver holistisk sundhedscoach og blogger Sonnet Lauberth sin opskrift på en hjemmelavet deodorant, der ikke indeholder kemi.

Læs også: Advarsel: Så meget aluminium indeholder din deodorant - se testen

- Jeg hørte gennem en ven, at hvis du ikke brugte deodorant i en længer periode, ville din krop vænne sig til dig, og du ville ikke behøve at bruge det. Lad os bare sige, at jeg forsøgte i en uge, og det var et eksperiment, der fejlede. Og det var ulækkert, skriver hun på onegreenplanet.org.

Opskriften indeholder bl.a. kokosolie, som er fast, men som bliver flydende, når det varmes ganske lidt op. Derfor er det ikke en god idé at hælde din hjemmelavede deodorant i en gammel roll-on-beholder, med mindre du opbevarer den fast i køleskabet. Hun anbefaler istedet, at du har den i en anden form for beholder, hvor du kan tage lidt af den flydende deodorant op med hånden, så du kan smøre det direkt i armhulen.

- Jeg er superimponeret over, hvor godt denne deodorant virker - den virker faktisk bedre en konventionelle deodoranter, skriver hun,

Har du selv mod på at prøve, skal du bruge følgende:

- 1/2 deciliter kokosolie
- 2 spiseskefulde majsstivelse
- 1 spise- og en teskefuld natron
- 20-25 dråber essentiel lavendelolie

Smelt kokosolien om nødvendigt og bland den med majsstivelse og natron.

Tilføj de essentielle olier og hæld det i en beholder.

Deodoranten vil holde i 2-3 måneder.

Læs også: Lav din egen læbepomade på fem minutter

Sonnet Lauberth tilføjer, at hendes opskrift indeholder mindre natron og stivelse end andre opskrifter, da hun oplevede hudirritation ved større doser. Prøv med 2 teskefulde mere, hvis denne deodorant ikke er effektiv nok for dig.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: