Velfærdsturisme sætter fut i dansk EU-slagsmål

For at undgå en stigende trafik af velfærdsturister fra andre EU-lande, kan Danmark blive tvunget til at sænke ydelserne så meget, at danske borgere må tegne forsikringer for at kunne klare sig.

Det er et scenarium, som trækker skarpe fronter op i den danske EU-debat. På den ene fløj kræver Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance et nyt EU-forbehold – et såkaldt socialt forbehold - der skal værne om den danske velfærdsmodel.

»Jeg kan ikke lide tanken om, at vi skal til at have et mere forsikringsbaseret samfund, som vi kendet det fra USA. Det system, vi har i Danmark, hvor vi betaler progressiv skat, og de bredeste skuldre dermed bidrager mest, fungerer fint,« siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen (DF), til A4 og uddyber:

»Systemet fungerer i en ånd af solidaritet og en forståelse af, at vi agerer på nogenlunde samme måde, og at de fleste ikke udnytter systemet. Med EUs krav kan solidariteten pludselig komme til at ligge på et meget lille sted«.

Kravet om et socialt forbehold er »hamrende naivt«, lyder det fra de Radikale.

»Jeg får ikke hjertebanken, hvis jeg hører ordet forsikring. Vi har jo allerede på en række områder forsikringsordninger. Eksempelvis har alle ret til en folkepension, men på toppen af det skal der fra alle offentligt ansatte og for hovedparten af privatansatte indbetales til en arbejdsmarkedspension. Det er et super system,« siger EU-ordfører Camilla Hersom (R) til Ugebrevet A4.

Lettere adgang til de danske velfærdsydelser kan føre til, at borgere fra andre EU-lande begynder at hæve ydelser her i større stil. I forvejen er der tendenser, der peger i den retning.

Ifølge et svar, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ifølge A4 har givet Folketinget, er antallet af dagpengemodtagere fra ti østeuropæiske lande vokset fra 1.430 i 2009 til 5.336 i 2012. Det svarer til en stigning på 273 procent. I samme periode steg antallet af lønmodtagere fra de ti østeuropæiske lande med 44 procent.

Dagens Gossip

Dagens TV