Vendsyssel holder sig til i toppen med smal sejr

Skrevet af admin

08/11/2015

Dagens topnyheder

Skive fra nederste halvdel af 1. division lignede på forhånd en overkommelig opgave for oprykningskandidaterne fra Vendsyssel i 1. division.

Det blev dog på ingen måde en walkover for favoritterne, som hjemme i Hjørring måtte kæmpe hårdt for at hente en sejr på 1-0.

Sejrsmålet blev scoret af Simon Okosun i det 37. minut, og selvom Vendsyssel var tæt på 2-0 i anden halvleg, så forblev det ved en smal etmålssejr.

Den sender nordjyderne op på 35 point, hvilket er det samme som Lyngby, der topper rækken på en marginalt bedre målscore.

Vejle holder sig også til i kampen om de tre oprykningspladser med en sikker 3-0-sejr ude over Helsingør. Vejle er et enkelt point efter Horsens på tredjepladsen.

Omvendt er Fredericia, som førte 1. division tidligere på sæsonen, gået lidt i stå, og søndag blev det til et nederlag på 1-2 til HB Køge.

Dermed har holdet nu fem point op til den oprykningsgivende tredjeplads.

/ritzau/