Vendsyssel overtager førsteplads trods 0-0 mod bundhold

Skrevet af admin

12/11/2015

Mest læste i dag

Vendsyssel FF ligger nu alene i spidsen for 1. division i fodbold. Det er en kendsgerning, efter holdet på udebane spillede 0-0 mod FC Vestsjælland.

Dermed er Vendsyssel på 36 point for 17 kampe. Lyngby har 35, men har kun spillet 16 kampe og kan tage førstepladsen tilbage ude mod Horsens på mandag.

Vendsyssel er kendt for sin stærke defensiv, og den fornægtede sig heller ikke på Slagelse Stadion mod superliganedrykkeren fra sidste sæson.

Men selv skabte topholdet heller ikke det store, og på den måde lå det i kortene, at begge hold skulle noteres for deres sjette pointdeling i denne sæson.

FC Vestsjælland befinder dog i en helt anden situation på en isoleret sidsteplads med ni point for 15 kampe.

/ritzau/