Venezuela går i sort: Indbyggere uden strøm

Skrevet af admin

03/12/2013

Dagens topnyheder

Venezuela blev natten til mandag dansk tid ramt af en massiv strømafbrydelse. Blandt andet hovedstaden Caracas gik i sort. Det samme gjorde andre byer rundt om i landet.

Venezuela har i adskillige år været ramt af periodevise strømproblemer. Hovedstaden har dog undgået de værste problemer.

Strømafbrydelserne skyldes ofte enten rationering af elektricitet eller forsyningssvigt. Olieproducenterne i Opec-landet er tilkoblet andre forsyningsnetværk og er derfor gået fri for strømsvigt.

I september, da en strømafbrydelse ramte adskillige byer, sagde præsident Nicolas Maduro, at hans politiske modstandere formentlig stod bag. Væbnede styrker blev sendt på gaden for at sikre ro og orden, mens der blev arbejdet på at få strømmen tilbage.

Der bor godt to millioner mennesker i Caracas, der er Venezuelas største by.

/ritzau/Reuters