Venner-stjerne forhindrer genforening

Skrevet af admin

28/04/2015

Dagens topnyheder

Det har været lige ved og næsten, men alligevel meget langt fra.

Skuespillerinden Courteney Cox, der spillede rollen som den neurotiske kok Monica Geller i hitserien Venner, slå nu endelig fast, at der absolut ikke kommer en genforening af den populære tv-serie.

- Åh, kom nu videre. Vi laver det ikke. Det kommer ikke til at ske, fastslår den 50-årige skuespillerinde over for Yahoo! og knuser dermed drømmen for tusindvis af fans.

- Vi har aldrig nogensinde nærmet os en Venner-reunion. Vi har tidligere nået 80 procent af vejen, men der er altid én person, der bakker ud til sidst, siger skuespillerinden og afslører.

- Jeg kommer ikke til at nævne nogen navne, men det er måske ikke David Schwimmer, siger Cox om skuespilleren, der spillede hendes nørdede bror Ross i serien.

Cox joker dog med at lave en såkaldt spin-off-film af hendes Monica-karakter, ligesom der blev lavet en spin-off-serie med Venner-figuren Joey.

- Monica kommer helt sikkert til at lave en film. Den kommer til at hedde "Hanging With Monica". Folk vil styrte i biografen, joker Cox, der dog har spillet sammen med Venner-veninderne Jennifer Aniston og Lisa Kudrow i andre sammenhænge.

Pigerne mødtes dog i en legendarisk sketch i talkshowet "Jimmy Kimmel Live!". Se det her: https://www.youtube.com/watch?v=i4H2JHp5XOQ

/ritzau/FOKUS