Vennerne filmer deres egen død, og familierne vil have, du ser det

Politiet har frigivet en video med de dramatiske minutter, hvor to kammerater dør i et biluheld. Nu håber deres familier, at andre kan lære af deres historie.

Kyle Careford på 20 og hans ét år ældre ven Michael Owen have mobilkameraet tændt, mens de fræsede af sted med 145 kilometer i timen på en vej, der kun tillod 50.

I videoklippet hører man bl.a. de to venner fortælle, hvor hurtigt de kører, indtil man pludselig hører lyden af en kollision og skærmen bliver sort.

Læs også: Det moderen siger til sin datter sekunder inden bilulykke, vil ændrer din måde at køre bil på for evigt

Herefter hører man en kvinde berolige de to unge mænd og fortælle dem, at en ambulance er på vej. Men det er for sent.

Trafikulykken skete i Sussex i april, da mændene ramte en kirkemur. Og nu har familien i samarbejde med politiet valgt at frigive videoen, som de fandt på en af drengenes telefoner.

- Det var rystende at se videoen, men jeg håber, den kan bruges på en positiv måde ved at vise unge mennesker, hvad der kan ske, siger Kat Owen, mor til 21-årige Michael Owen.

- Hvis det kan stoppe én person i at lave den samme fejl, så er der kommet noget godt ud af at vise videoen. Jeg håber, det vil have en effekt på unge mennesker og få dem til at se, at lidt sjov kan have så ødelæggende konsekvenser.

Læs også: Se video: Her redder lærerinde skolebus fra ulykke

- Jeg ved virkelig ikke, hvorfor drengene valgte at gøre som de gjorde, men jeg klandrer dem begge for den beslutning, de tog.

Begge mænd havde sikkerhedsseler på, men undersøgelser viste, at de havde taget både ulovlige stoffer og receptpligtig medicin.

Kyle Careford kørte desuden uden kørekort.

(Videoen viser ikke de to drenge efter sammenstødet, men den kan alligevel virke ubehagelig for nogen.)

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip