Vennerne filmer: Her rider cola-glad hestepige ind i supermarked

Kunder og ansatte i supermarkedet Tesco i Bishop Auckland, County Durham i Storbritannien havde formentlig svært ved at tro deres egne øjne, da 21-årige Inky Ralph for nylig entrerede butikken. Den unge kvinde gjorde det nemlig på hesteryg.

Stuntet var resultatet af trenden 'NekNominate', som lige nu går verden rundt blandt vovehalse på sociale medier. Det går i sin enkelthed ud på, at man foran et rullende kamera skal løse et vovestykke, bunde noget drikkeligt og til sidst sende en udfordring videre.

Den 21-årige hestepiges skraldgrinende venner forevigede stuntet.

NEKNOMINATE: Drukspil får Facebook til at gløde: Bund! Eller du er en kylling

I videoen ser man, hvordan Inky Ralph rider ind i forretningen og forbi sikkerhedsvagten for til sidst at bunde en cola og sende udfordringen videre.

Den unge kvinde diskuterer undervejs med en noget rystet vagt.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Mens både Inky Ralph og vennerne sikkert synes, at det var et sjovt og uskyldigt lille optrin, så er både butikkens manager og politiet af en hel anden opfattelse, skriver Daily Mail. Således er den 21-årige blevet meldt til politiet, som betragter episoden som både uansvarlig og dum.

Ifølge politiet, der har set butikkens overvågningsvideoer igennem, var det heldigt, at ingen kom til skade.

I Danmark har 'NekNominate' ikke for alvor gjort sit indtog. Men trenden vækker forargelse og frygt i store dele af verden. Ifølge Daily Mail døde to unge mennesker fra Irland i løbet af weekenden - angiveligt som konsekvens af at have eksperimenteret med 'NekNominate'.

SE INKY RALPHS HESTE-STUNT HERUNDER:

Dagens Gossip