Venstre ærgrer sig over ensidig trafikinvestering

Skrevet af admin

21/03/2013
»Som vi ser det, er der tale om en meget ensidig investering i den offentlige transport. Vi havde gerne set, at der blev investeret mere i veje,« siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Berlingske Nyhedsbureau og lover Venstres vælgere, at det vil ændre sig, hvis næste folketingsvalg falder ud til Venstres fordel.»Det bliver mere afbalanceret, når der kommer en ny regering.«Kristian Pihl Lorentzen glæder sig dog over, at forligsparterne bag investeringen, som lyder på 3,5 milliarder kroner i 2013 alene, er blevet enige om at gøre livet lettere for pendlere mellem Herning og Holstebro med en ny motorvej.»Venstre har længe kæmpet for, at pengene til motorvejen skulle frigives, og derfor hilser vi det velkomment, at finansministeren endelig har taget initiativ til at få dem i spil. Det er helt afgørende, at vi kommer i gang med projekteringen, hvis vi skal nå målet om, at motorvejen skal stå klar i 2018,« siger trafikordføreren.Trafikaftalen inkluderer også en ny bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund, færdiggørelse af Køge Bugt-motorvejens udvidelse, en Havnepakke III og yderligere udbredelse af de effektive modulvogntog.»I de gennemførte forhandlinger har det været en ledetråd for Venstre at få fremmet konkrete projekter, der styrker danskernes mobilitet og sikrer en mere effektiv transport af gods til og fra virksomhederne. Det gavner nemlig borgerne, erhvervslivet og danske arbejdspladser,« siger Kristian Pihl Lorentzen.Alle Folketingets partier minus Enhedslisten har skrevet under på trafikaftalen.

Dagens topnyheder

»Som vi ser det, er der tale om en meget ensidig investering i den offentlige transport. Vi havde gerne set, at der blev investeret mere i veje,« siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Berlingske Nyhedsbureau og lover Venstres vælgere, at det vil ændre sig, hvis næste folketingsvalg falder ud til Venstres fordel.

»Det bliver mere afbalanceret, når der kommer en ny regering.«

Kristian Pihl Lorentzen glæder sig dog over, at forligsparterne bag investeringen, som lyder på 3,5 milliarder kroner i 2013 alene, er blevet enige om at gøre livet lettere for pendlere mellem Herning og Holstebro med en ny motorvej.

»Venstre har længe kæmpet for, at pengene til motorvejen skulle frigives, og derfor hilser vi det velkomment, at finansministeren endelig har taget initiativ til at få dem i spil. Det er helt afgørende, at vi kommer i gang med projekteringen, hvis vi skal nå målet om, at motorvejen skal stå klar i 2018,« siger trafikordføreren.

Trafikaftalen inkluderer også en ny bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund, færdiggørelse af Køge Bugt-motorvejens udvidelse, en Havnepakke III og yderligere udbredelse af de effektive modulvogntog.

»I de gennemførte forhandlinger har det været en ledetråd for Venstre at få fremmet konkrete projekter, der styrker danskernes mobilitet og sikrer en mere effektiv transport af gods til og fra virksomhederne. Det gavner nemlig borgerne, erhvervslivet og danske arbejdspladser,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Alle Folketingets partier minus Enhedslisten har skrevet under på trafikaftalen.