Venstre afviser kollegie-forlomme til danske studerende

»Det ligger ikke lige for at begynde at sortere mellem studerende,« siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V) og fortsætter:

»Vi er glade for, at danske studerende rejser ud, lige så vel som vi er glade for, at internationale studerende kommer hertil. Og uanset om man studerer i Danmark eller i udlandet, så har man brug for en bolig.«

Historisk set er optaget på uddannelsesinstitutionerne i især Danmarks to største byer startskuddet til en kamp for at få en af de eftertragtede kollegiepladser. Men der er ifølge Esben Lunde Larsen ingen nem løsning på problemet. De studerende må affinde sig med, at de risikere at må pendle frem og tilbage til studiet.

»I takt med at der kommer flere og flere studerende, hvilket er godt og glædeligt, så bliver de studerende nødt til at indstille sig på at bo lidt længere væk fra uddannelsesinstitutionerne, hvis man skal studere i Århus og København, indtil kapaciteten bliver udbygget i forhold til kollegiepladserne,« siger uddannelsesordføreren.

Ifølge TV 2 Nyhederne er der cirka 6.000 internationale studerende i Danmark.

Dagens Gossip