Venstre-bagland vil sætte dagpengene ned

Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt formændene for Venstres lokale vælgerforeninger. 177 har svaret, og af dem siger 64 procent, at en kommende Venstre-regering bør arbejde for en beskæftigelsesreform med lavere satser på dagpenge og kontanthjælp.

Arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) understreger, at partiet ikke har planer om at sænke satserne, men alligevel tager han positivt imod undersøgelsen blandt lokalformændene.

»Det budskab modtager vi klart og tydeligt. Det handler om, at det skal kunne betale sig at arbejde også fremadrettet,« siger han til DR Nyheder.

»Vi har ikke planer om at sætte satserne ned, vi har planer om at sikre, at der er arbejde til mennesker. Det er det, der optager os,« fastslår Hans Andersen.

BNB

Dagens Gossip