Venstre freder PET i sag om luksusmiddage

Skrevet af BNB

05/09/2013
»Der er tydeligvis sket en beklagelig fejl i PET, hvor man måske eller måske ikke har indføjet en eller flere middage, der ikke er i overensstemmelse med statens takster for den slags. Det er beklageligt, at noget er bogført på en forkert konto,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).Ekstra Bladet beretter, at når en chef stopper hos PET, har det ikke været et særsyn, at PETs ledere har markeret afskeden med en luksusmiddag. Når regningen efterfølgende er landet på PETs bord, har man betalt med penge fra »de særlige midler«, der ellers er øremærket PETs hemmelige operative operationer til beskyttelse af Rigets sikkerhed.Ekstra Bladets aktindsigt viser, at ti PET-chefer var på restaurant Umami 26. juni 2012, hvor de spiste en tre retters middag med cocktails både før og efter maden. Årsagen til festlighederne var en chef, der stoppede i tjenesten, og middagen løb op i 9.790 kroner for de ti personer.PET skriver i et svar til Justitsministeriet, at »udgifter til chefers afskedsmiddage, receptioner mv. ikke længere dækkes af »de særlige midler««.»Det er pinligt og uheldigt for PET og PET-chef Jakob Scharf. Men når det er sagt, så synes jeg heller ikke, sagen er større. Hvis det her er omfanget, så synes jeg ikke, at sagen skal have nogen konsekvenser,« siger Karsten Lauritzen.Spørgsmål: Du siger, der er begået fejl - det kan vel ligeså godt være en bevidst handling fra PETs side?»Hvis det her var bevidst, tror jeg, det havde været svært for Ekstra Bladet at få aktindsigt i det pågældende bilag. Hvis det er tilfældet, må vi tage en diskussion af det, men jeg tror det ikke,« siger Karsten Lauritzen.Enhedslisten vil have Rigsrevisionen til at undersøge sagen, men det ønske stiller Venstre sig ikke bag:»Når der opdages en fejl eller uregelmæssigheder, så plejer det at være sådan, at Rigsrevisionen af sig selv retter henvendelse til den pågældende institution. Det har jeg en forventning om, at man vil gøre i denne situation, og hvis jeg kender PET, tror jeg ikke, der er noget at komme efter. Men det er ikke noget, jeg vil opfordre Rigsrevisionen til,« siger Karsten Lauritzen og udtrykker håb om, at justitsminister Morten Bødskov (S) af egen drift orienterer Folketingets Retsudvalg om sagen.

Mest læste i dag

»Der er tydeligvis sket en beklagelig fejl i PET, hvor man måske eller måske ikke har indføjet en eller flere middage, der ikke er i overensstemmelse med statens takster for den slags. Det er beklageligt, at noget er bogført på en forkert konto,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

Ekstra Bladet beretter, at når en chef stopper hos PET, har det ikke været et særsyn, at PETs ledere har markeret afskeden med en luksusmiddag. Når regningen efterfølgende er landet på PETs bord, har man betalt med penge fra »de særlige midler«, der ellers er øremærket PETs hemmelige operative operationer til beskyttelse af Rigets sikkerhed.

Ekstra Bladets aktindsigt viser, at ti PET-chefer var på restaurant Umami 26. juni 2012, hvor de spiste en tre retters middag med cocktails både før og efter maden. Årsagen til festlighederne var en chef, der stoppede i tjenesten, og middagen løb op i 9.790 kroner for de ti personer.

PET skriver i et svar til Justitsministeriet, at »udgifter til chefers afskedsmiddage, receptioner mv. ikke længere dækkes af »de særlige midler««.

»Det er pinligt og uheldigt for PET og PET-chef Jakob Scharf. Men når det er sagt, så synes jeg heller ikke, sagen er større. Hvis det her er omfanget, så synes jeg ikke, at sagen skal have nogen konsekvenser,« siger Karsten Lauritzen.

Spørgsmål: Du siger, der er begået fejl - det kan vel ligeså godt være en bevidst handling fra PETs side?

»Hvis det her var bevidst, tror jeg, det havde været svært for Ekstra Bladet at få aktindsigt i det pågældende bilag. Hvis det er tilfældet, må vi tage en diskussion af det, men jeg tror det ikke,« siger Karsten Lauritzen.

Enhedslisten vil have Rigsrevisionen til at undersøge sagen, men det ønske stiller Venstre sig ikke bag:

»Når der opdages en fejl eller uregelmæssigheder, så plejer det at være sådan, at Rigsrevisionen af sig selv retter henvendelse til den pågældende institution. Det har jeg en forventning om, at man vil gøre i denne situation, og hvis jeg kender PET, tror jeg ikke, der er noget at komme efter. Men det er ikke noget, jeg vil opfordre Rigsrevisionen til,« siger Karsten Lauritzen og udtrykker håb om, at justitsminister Morten Bødskov (S) af egen drift orienterer Folketingets Retsudvalg om sagen.