Venstre har ingen skår at klinke med de Konservative

Planen er at trække de Konservative med ind i aftalen for at kunne indføre en række centrale elementer i den nye reform allerede fra august 2014, og der er ikke tale om en manøvre, der skal forene Venstre og Konservative på spørgsmålet om reformen.

»Der er ingen skår at klinke. Vi er to partier med forskellige holdninger. Og i det her spørgsmål er vi uenige, men det er klart, at vi gerne vil have en bred aftale, så vi kan komme i gang med at give folkeskolen et løft,« siger Kristian Jensen.

De Konservative afventer onsdag aften et konkret udspil fra regeringen, inden partiet vil tage endelig stilling i skolespørgsmålet.

Regeringen, Venstre og DF foreslår, at de centrale elementer af reformen gennemføres fra 1. august 2014, og at lektiecafeernes gøres frivillige. Efter et folketingsvalg vil den skemalagte lektielæsning så blive obligatorisk.

Dagens Gossip