Venstre i Fredericia klar med valgprogrammet

Venstre i Fredericia er nu klar med valgprogrammet til det kommende kommunalvalg.

Det lyder som følgende:

Venstres vision for Fredericia sætter fokus på sunde værdier og på at skabe kulturforandring, hvor flere tager ansvar for eget liv og familie, og hvor vi tør lade virksomhederne være en del af udviklingen af de offentlige tilbud.

Vi sætter fokus på borgernes styrker frem for svagheder og vi tør tænke anderledes i løsningen af de kommunale udfordringer.

Venstre vil vise vejen ved at vise , at man gennem hårdt arbejde, innovativ tænkning og dygtighed kan drive en mere effektiv kommune. Det skal ske i samarbejde med det private erhvervsliv, kulturlivet og de frivillige organisationer.

Fredericia skal være en førende erhvervsby, hvor forholdet til erhvervslivet bygger på gensidig forståelse og dialog.

Fredericia skal være en tryg kommune, hvor der sættes fokus på at fremme en positiv integration.

Venstre vil fremme sundhed, hvor det giver mening og med respekt for den enkeltes egne valg.

Flid, dygtighed og hårdt arbejde er vigtigt for resultatskabelse både i den offentlige og private sektor.

Det er sådan Fredericia bliver en vinderkommune.

Kommunalvalget finder sted den 19. november.

Dagens Gossip