Venstre klar med flere medaljer til soldaterne

»Jeg er helt enig i, at vi skal udvide medaljeordningen til dem, der har været udsendt,« siger forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V).

Forslaget fra de Konservative går på, at alle de danske soldater, der har været udsendt i tidens løb, og at der skal afsættes 50 millioner kroner til det på finansloven for 2014. Den sidste del af forslaget er ifølge Venstre ikke nødvendig.

»Jeg mener, at finansieringen skal findes i de penge, vi bruger på vores veteranpolitik. Der skal ikke laves en særlig bevilling på finansloven. Det skal klares med forsvarets egen økonomi,« siger Troels Lund Poulsen.

Spørgsmål: Er det ikke vigtigere at bruge pengene på de soldater, der kommer hjem med for eksempel PTSD (posttraumatisk stresstilstand)?

»Det er ikke enten eller. Vi har en bred vedtagelse i Folketinget om, at der skal laves en større indsats i forhold til PTSD-ramte veteraner, så det bliver finansieret,« siger Troels Lund Poulsen, der fortæller, at idéen om at udvide medaljeordningen har været på blokken i Venstre et stykke tid.

»Det er et forslag, som vi har diskuteret i flere år, og som rigtig mange af de udsendte finder vigtigt, da det er et signal om, at det danske samfund siger tak for deres store indsats«.

Dagens Gossip