Venstre på vej til at droppe starthjælp til udlændinge

Skrevet af admin

05/11/2014

Mest læste i dag

Venstre vil ændre på starthjælpen, som ellers var et af VK-regeringens indgreb for at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark.

Ifølge et udkast til Venstres kommende integrationsudspil vil partiet lægge op til, at udlændinge skal starte på en lav ydelse, der kan minde om starthjælp, når de kommer til Danmark.

Til gengæld skal udlændinge kunne stige i ydelse op til kontanthjælpsniveau, hvis de viser vilje til at integrere sig i det danske samfund ved eksempelvis at lære dansk eller deltager i frivillige foreninger. Det siger Venstres integrationsordfører Martin Geertsen.

Venstre har ellers selv opført netop afskaffelsen af starthjælp som en af de 31 lempelser, man anklager SR-regeringen for at have gennemført siden valget i 2001.

Martin Geertsen fastholder dog, at der ikke er tale om en lempelse eller en afskaffelse af starthjælpen:

- Vi synes, det var en kæmpe fejl af regeringen at afskaffe starthjælpen. Derfor vil vi gerne genindføre starthjælpen i en moderne form, siger Martin Geertsen.

/ritzau/