Venstre trækker støtte til dele af læge-debat

Det er urimeligt, at de praktiserende læger skal reguleres ned i mindste detalje. Sådan lyder meldingen fra Venstre, som ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten søndag nu trækker støtten til væsentlige dele af regeringens lovforslag.

- Lovforslaget lægger op til en reel detailregulering af almen praksis. Men det er altså ikke Folketinget, som ved mest om, hvordan en læge driver sin praksis, siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.

Overenskomstforhandlingerne mellem de praktiserende læger og regionerne strandede den 3. maj, og samme dag kom regeringen med et lovforslag, som i høj grad imødekom regionernes ønsker.

I hele forløbet har regeringen og Venstre kørt parløb, men nu bakker oppositionspartiet, som dog stadig støtter bl.a. afskaffelsen af lægernes vetoret over placering af lægepraksis.

De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern:

- Jeg bliver først en glad mand, når man tager lovforslaget helt af bordet.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger, at hun stadig satser på en bred aftale med Venstre.

Dagens Gossip

Dagens TV