Venstre vil begrænse velfærds-turisme

»Det er stærkt bekymrende, at udlændinge så relativt hurtigt kan få adgang til vores dagpengesystem,« siger medlem af beskæftigelsesudvalget Inger Støjberg (V).

Hun opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger om, hvordan såkaldt ”velfærds-turisme' kan begrænses.

EU-borgere skal først have arbejde i hjemlandet og været medlemmer af deres hjemlige arbejdsløshedskasse i ni måneder, men i de fleste europæiske lande er medlemskab obligatorisk i modsætning til i Danmark, og derfor kan de fleste EU-borgere efter for eksempel en sæson på et dansk gartneri som medlemmer af en a-kasse hæve danske dagpenge i to år.

Verner Sand Kirk, der er direktør i a-kassernes brancheorganisation kalder udfordringen ”svær' på grund af hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

»Dette problem er potentielt så alvorligt, at der er ualmindelig god grund til at følge det ekstremt tæt,« siger han.

Beskæftigelsesministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at der i øjeblikket er 42 udlændinge på danske dagpenge, som med 4005 kroner om ugen er 10 gange højere end de polske og endnu højere end i flere andre østeuropæiske lande.

Dagens Gossip

Dagens TV