Venstre vil have frit halalvalg

Sådan lyder meldingen fra Venstre, der ifølge Berlingske melder sig ind i halaldebatten med et §20-spørgsmål til fødevareminister Mette Gjerskov (S) fremsat af tidligere fødevareminister og nuværende folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V).

Han beder ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun har tænkt sig at tage for at sikre, at forbrugerne er sikret et frit valg mellem konventionelt slagtet kød og halalslagtet kød.

»I Danmark har vi tradition for, at det er forbrugerne, der træffer valgene om, hvad de vil købe, og ikke staten,« lyder det fra Hans Christian Schmidt.

»Debatten om halalkød har budt på så mange forskellige udmeldinger fra flere partier. Socialdemokraterne har meldt ud, at de går ind for mærkning på kødet, så jeg stiller spørgsmålet for, at ministeren én gang for alle kan fortælle, hvilke initiativer hun agter at tage,« siger han med henvisning til, at eksempelvis de Radikale har skiftet standpunkt i debatten og først gik ind for mærkning for derefter at gå imod.

Der er i dag ikke et krav om, at kød skal udstyres med et mærke, der oplyser om slagtemetode. Det er derimod op til producenterne selv, om de ønsker at mærke deres slagtekød.

Stort set alt dansk fjerkræ er halalslagtet, og sådan har det været i op mod 40 år, skrev Berlingske tirsdag, mens det samme gør sig gældende for en del dansk okse- og fårekød. Og så godt som alle kyllingerne får et halalmærkat på indpakningen.

»Men hvad skyldes det, når man ikke mærker alt kødet i Danmark? Er det fordi, det er besværligt? Noget tyder på, at det er meget nemt, når nu man gør det med kyllinger. Jeg venter spændt på ministerens svar. Jeg tror, de fleste forbrugere ville være glade for selv at kunne vælge deres kød. Og det er en hel principiel diskussion, der ikke kun handler om halal eller ej,« siger Hans Christian Schmidt til Berlingske.

Fødevareminister Mette Gjerskovs er ikke til at træffe, da hun er på ferie, men Socialdemokraternes fødevareordfører, Orla Hav (S), fastslår, at partiet ikke går ind for et krav om mærkning.

»Men vi vil gerne tage debatten om det. Hvis forbrugerne har et ønske om at få relevante oplysninger om deres kød, er vi meget åbne over for det. Men vi ser ikke et stort behov for at gå ud og informere om slagtemetoder. Vi skal ikke proppe for mange mærker på emballagen, for der er altså grænser for, hvor mange informationer forbrugerne kan rumme, når de står ved køledisken,« siger han til Berlingske.

Hvis Forbrugerrådet melder sig på banen i sagen med et ønske om et mærkningskrav, vil Socialdemokraterne tage det til efterretning, fastslår Orla Hav. Det forudsætter dog, at det øvrige EU er med på at ændre på reglerne. Ministerrådet i EU er nemlig tidligere gået imod et forslag fra Europa-Parlamentet om mærkning, så i dag er det ikke et krav.

»Hvis vi fremsætter det som krav, kan vi komme i en situation, hvor vi står helt isolerede, og det kan betyde, at vores eksport af kød vil blive undergravet, og det er alvorligt for et lille land som Danmark,« siger Orla Hav.

Det er da også langt størstedelen af det danske fjerkræ, der bliver spist i udlandet. Ud af en samlet produktion på omkring 184.000 ton fjerkrækød i 2010 blev cirka 150.000 ton til en værdi af omkring 2,34 milliarder kroner eksporteret.

Dagens Gossip