Venstre vil sælge hvert andet IC4-tog

»IC4-togene er en skandale. Nu skal vi forsøge at få ryddet op og forsøge at finde ud af, hvor mange IC4 tog, der er behov for,« siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til DR Nyheder.

Han vurderer, at behovet for IC4-tog har ændret sig, siden togene blev bestilt. Derfor vil Venstre ikke bruge flere penge på at opgradere alle IC4-tog, men vil i stedet opgradere et mindre antal, indtil man kan få elektriske tog.

Socialdemokraterne afviser Venstres forslag, fordi partiet ikke mener, det er realistisk at droppe de gamle tog, da der stadig er gæld i dem, og fordi alternativet er de gamle tog.

»Det er ærgerligt, at vi bliver ved med at kaste penge efter tog, som bliver dyrere og ikke virker. Men det sker på baggrund af dårlige dispositioner fra tidligere regeringer og tidligere DSB-chefer,« siger trafikordfører Rasmus Prehn (S) til DR Nyheder.

Dagens Gossip