Først blev det bygget op, derefter revet ned, og nu er der snak om, at det igen skal rejses: kontanthjælpsloftet.
Venstre fremlagde mandag sit forslag til en kommende finanslov. Partiet har tidligere talt varmt om det kontanthjælpsloft, som den røde regering stod i spidsen for at fjerne.
- Vores synspunkt er, at det var en fejl at rive kontanthjælpsloftet ned. Det er ikke rimeligt, at vi har et kontanthjælpssystem, hvor man skal finde et job til 35.000 kroner, før det kan betale sig arbejde, siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
Med Venstres udspil bliver der lagt op til en jobrefom, der ifølge partiet skal sikre, at det kan betale sig at gå på arbejde.
Det vil partiet gøre ved at indføre et nyt og moderne kontanthjælpsloft, der skal sætte en grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få i offentlige ydelser.
Hvor grænsen præcis skal sættes, ved V-formanden dog ikke på stående fod.
- Udgangspunktet for kontanthjælpsloftet er det gamle system. Vi vil vende tilbage med et helt konkret forslag, siger Løkke.
For omkring tre år siden sagde et flertal af Folketinget farvel til fattigdomsydelserne med det argument, at ydelserne blot førte til mere fattigdom. Her også det kontanthjælpsloft, som VK-regeringen indførte i 2001.
Kontanthjælpsloftet betyder, at man efter seks måneder på kontanthjælp vil ramme et loft. Herefter vil sociale ydelser som boligsikring og lignende blive sat ned.
Er man gift, vil selve kontanthjælpen blive sat ned efter et halvt år.
Ser man på Venstres tal, vil gevinsten være på 175.000 kroner, hver gang en kontanthjælpsmodtager får et lavtlønsarbejde.
Det eventuelle overskud, der skulle komme af at modernisere kontanthjælpsloftet, vil Venstre bruge på at sænke skatten for folk med de laveste indkomster.
Det kan blandt andet være ved at give et større jobfradrag.
/ritzau/
