Venter du på forår? Vi har fem forslag til forlænget weekend

Det er officielt forår, men der er sand for dyden ikke meget forår i luften lige nu.

Går du og drømmer om at kunne smide vinterfrakken, sidde på en fortovscafé og se det pible frem med blomster og grønne skud på træerne i parken? Rejsesøgemaskinen Skyscanner har her samlet en guide til fem forlængede forårsferier i Europa, hvor du kan tyvstarte på forårsglæderne og for alvor opleve foråret folde sig ud.

Fem forslag til en forlænget weekend fra 4.-7. april

Hyggelige Lucca

Bilfri middelalderidyl med hyggelige butikker, flotte kirker og masser af fortovscafeer omkranset af den store grønne byvold med tusindvis af blomster og store flotte forårsklare træer. Ideel at opleve på cykel.

Retur for to personer fra Malmø lufthavn: 2.795 kroner.

Nice – altid ’nice’

Vejret er nok ikke til at ligge på stranden, men gåture i solen på strandpromenaden kan virke voldsomt stimulerende på en vinterdeprimeret dansker – specielt hvis det krydres med shopping i topklasse, lækre caféer og restauranter, fransk kunst i store mængder og den helt rigtige hvidvin.

Retur for to personer fra Københavns Lufthavn: 3.072 kroner.

Læs flere nyheder om ferie her

Charmerende Split

Split er ikke overrendt trods sin charme og fine beliggenhed ud til havet og den kroatiske skærgård. Blot to timer fra København ligger havnebyen med sin livlige havnepromenade, det imponerende Diocletian-palads og det fascinerende fiskemarked. Og der er gode muligheder for at tage på udflugt til de hyggelige øer ud for Split.

Retur for to personer fra Københavns Lufthavn: 3.260 kroner.

Barcelona – har det hele

Byliv, kunst, kultur, design, mad, strand og vand. Barcelona har det hele og skuffer aldrig. Særligt ikke om foråret, hvor livet i byen springer ud på ny.

Retur for to personer fra Københavns Lufthavn: 3.793 kroner.

Eksotiske Istanbul

En anderledes forårsoplevelse fås i millionbyen Istanbul – porten til Asien. En smeltedigel af kultur, religion, arkitektur og historie; en moderne og pulserende storby med vand til alle sider.

Retur for to personer fra Københavns Lufthavn til Istanbul Atatürk og retur fra Istanbul Sabiha: 3.712 kroner.

Søg selv og opdag flere spændende destinationer på www.skycanner.dk.

Dagens Gossip