Venus Williams melder afbud til Wimbledon

- Jeg kommer ikke til at spille Wimbledon, skriver Venus Williams på sin Facebookside.

- Jeg er ekstremt skuffet, da jeg altid har elsket den turnering, fortsætter hun.

Venus Williams, der ligger nummer 34 i verden, har ikke spillet en turneringskamp, siden hun tabte i første runde i French Open i maj måned, og hun glæder sig til at komme tilbage på banen i starten af juli. 

- Jeg ser frem til at komme tilbage på banen så hurtigt som muligt. Mange tak til mine fans for støtten. Vi ses igen meget snart på banerne, skriver hun. 

Den 33-årige amerikaner har vundet syv Grand Slams, hvor af fem er dem er vundet på græsset i London. Sidst sejr i Wimbledon var tilbage i 2008.

Første serv i årets Wimbledon bliver slået på mandag. 

Dagens Gossip

Dagens TV