Verden Rundt

AUSTRALIEN: Et vildsvin skabte kaos og udøvede hærværk i et telt-område i Pilbara nær Port Hedland i Australien. Vildsvindet var blevet godt og grundigt beruset efter at have drukket omkring 18 øl, skriver australske ABC.

Ifølge en kilde fra myndighederne gik svinet igennem flere skraldesække og spredte affaldet ud over området. Det endte med, at svinet gik til angreb på en ko.

»Nogle af de overnattende gæster fortalte, at dyret havde hugget nogle af deres øl, drukket dem og efterfølgende hærget hele området,« siger Fionna Findley fra det lokale vejdirektorat til ABC.

Hun mener, at episoden er et godt eksempel på, at man altid skal huske at sikre sin proviant.

»Vi vil gerne minde alle om, at når man holder ind til siden, skal man sikre, at mad og alkohol er sikkert opbevaret. Der er mange dyr derude, som gerne vil have et »gratis måltid«,« siger hun.

Vildsvinet hoppede efter sin hærgen og sit angreb på koen i en nærliggende flod og svømmede over på den anden side. Det er ikke set siden.

BNB

Landbrug lokkede mænd med S/M-sex

ØSTRIG: Flere sadomasochister besvarede en sidste år en annonce, hvor en østrigsk, kvindelig gårdejer søgte »klienter« til S/M-sex. Desværre måtte de to-tre mænd, som endte med at tage turen til kvindens landbrug, sande, at den 35-årige kvinde blot ønskede gratis arbejdskraft, skriver Spiegel Online.

»De fik ikke det, de var blevet lovet,« siger en talsmand for østrigsk politi til Spiegel.

I stedet for at blive »slave« hos sexhungrende dominatrix, blev mændende slaver hos en kynisk gårdejer. Godt nok blev mændene udstyret med lak- og lædertøj samt fetisch-masker eller i nogle tilfælde slet intet tøj, men opgaverne var alt andet end sexede. De blev sat til at slå græs og hugge brænde og måtte betale for at udføre arbejdet.

Efter en uges »pinsler« fik politiet en anmeldelse om forholdene på gården fra mændene, og kvinden blev sigtet.

Hun er ifølge politiet en mor til to, som på tidspunktet gennemgik en hård skilsmisse og havde brug for penge.?BNB

Mand grebet i at have sex med Land Rover

STORBRITANNIEN: Retten i Flintshire i Wales fik sig en på opleveren, da en TV-optagelse viste, hvordan en 24-årig mand forsøgte at dyrke sex ved at gnubbe sig op af en bil af typen Land Rover Discovery uden for en restaurant. Episoden var blevet optaget af et overvågningskamera, og den tiltalte har nu fået en betinget dom og skal betale en bøde for sine udskejelser, skriver The Telegraph.

Den 24-årige familiefar til tre børn havde været ude at drikke, da han gik ind på en kebab-restaurant i de sene nattetimer. Her blev han også set lave sexbevægelser op ad disken og på gulvet med bukserne nede om anklerne.

»Efterfølgende blev han set ned ad High Street med sin bukser nede om anklerne og hans t-shirt trukket op over hovedet. Han vinkede til biler og tog til sidst sin trøje helt af,« lød det fra anklageren i forbindelse med retssagen.

»På et tidspunkt lavede han sexbevægelser i kebab-restauranten og til sidst gjorde han det mod en parkeret Land Rover uden for restauranten.

Manden indrømmede sin upassende opførsel og var i retten ekstremt flov over at se optrinnet. Den bizarre sag endte med at koste ham en bøde på omkring 750 kroner og en betinget dom, hvor han i tre måneder skal holde sig inden døre på weekenddage.

BNB

Dagens Gossip