Verdens 10 bedste shoppingbyer

Er du træt af at arbejde alt for mange timer? Så beløn dig selv med velfortjent ferieterapi. Hvad der er blevet en ukontrollerbar afhængighed for nogle er for andre en sand fornøjelse.

Uanset om man leder efter sjældne fund eller modetøj fra kendte mærker, så er der rundt i verden utallige muligheder for at tilfredsstille enhver shoppers smag og budget.

Hotelbookingsiden Agoda.com har derfor samlet 10 af de bedste shoppingdestinationer i verden fra de fashionable gader i Soho i New York til den vibrerende Causeway Bay i Hongkong. Så skulle der være nok til at dække behovene for alle shopaholics. Herunder kan du se de 10 perfekte byer at shoppe i.

New York

New York er enhver shoppers paradis. Manhattan-området, der er hjemsted for den mega hypede modeuge og de talentfulde designere Marc Jacobs og Michael Kors, har alle de kendte mærker samt adskillige moderne butikker af uafhængige designere.

Eksklusive mærker dominerer Fifth Avenue; fra Tiffany&Co til Fendi og Gucci. Og for de der længes efter en retro shoppeoplevelse, så venter Greenwich Village med alle sine smarte butikker, utrolige røverkøb og utallige, unikke butikker.

Hvor skal man shoppe: Barneys New York, Century 21 og Bloomingdales

Hongkong

Hongkong er med sine smarte markeder og prangende indkøbscentre en af de bedste byer til at finde hvad som helst og virkelig shoppe igennem. Områderne Causeway Bay, Tsim Sha Tsui og Admiralty/Central tilbyder et miks af imponerende centre inklusive det 13-etager høje stormagasin Sogo and Time Square, der kræver en hel dag til at blive udforsket.

Men for at finde de helt perfekte køb af alt, hvad de lokale kender til, så skal man tage en tur til Mongkoks Ladies Market.

Hvor skal man shoppe: Pacific Place, Harbour City og Lane Crawford

London

Med de ikoniske britiske brands som Burberry, Dunhill og Marks&Spencer så har London altid været en af verdens bedste shoppingdestinationer. Fra de modeskabende butikker på Bond Street til de store mærker fra Covent Garden og Oxford Street, så er der plads til alle stile og budgetter.

Hvor skal man shoppe: Harrods, Selfridges og Camden Market

Bangkok

I Bangkok er shopping en væsentlig del af livet med lokale natte- og weekendmarkeder, der sælger alt fra billigt tøj og ure til samuraisværd og bestik. De massive shoppingcentre Siam Paragon, Central World og Gaysorn kan findes ved Siam-området, hvor der også er masser af butikker med unge designere.

Og for at finde de gode tilbud så tager de lokale til det nærliggende MBK og Platinum; to populære engroscentre der er fyldt med små outlets.

Hvor skal man shoppe: Chatuchak Weekendmarked, Suan Lum Nattebasar og shoppingcentret MBK

Paris

Haute coutures fødested Paris betegnes ikke overraskende ofte som verdens modehovedstad.

Den dyre, kvalitetsshopping kan man finde på den prestigefyldte Avenue des Champs-Elysées, der er fuld af globale kædebutikker, som Benetton, Zara, Cartier og Sephora. Distriktet Faubourg Saint-Honore ligger mellem Louvre og Operaen og her finder man flagskibsbutikkerne Hermès samt andre ikoniske brands, som Versace og Yves Saint Laurent.

Hvor skal man shoppe: Le Bon Marche, Printemps og Galeries Lafayette

Singapore

Med det årlige to måneder lange Great Singapore Sale, der begynder i slutningen af maj, så er det muligt at finde gode tilbud på hvad som helst i bystaten.

Orchard Road er uden tvivl det mest populære sted at besøge. Her er der fyldt med prestigefyldte stormagasiner og små butikker, så der er noget for enhver shopper; fra elektronikprodukter til tøj og kosmetik. Et andet område der ofte besøges af internationale shoppere er Clarke Quay, hvor man kan finde mere end 150 butikker.

Hvor skal man shoppe: Riverside Point, Centrepoint og Little India

Milano

Er man ude efter det mest eksklusive shopping er Versace, Prada og Armanis hjemby Milano et meget godt bud. Mest kendt er ”Quadrilateral of Fashion” der består af Via Montenapoleone, Via Saint' Andrea, Via Monzani og Via della Spiga.

Entusiastiske shoppere kan vandre på travle gader og finde ethvert topmærke, man kan komme i tanke om. Små butikker er der også plads til, hvor man kan købe alt fra smykker og juveler til kunst.

Hvor skal man shoppe: Stormagasinet La Rinascente og Galleria di Vittorio Emanuele

Los Angeles

Los Angeles’ (okay, teknisk set Beverly Hills’) berømte gyldne trekant med Rodeo Drive, Wilshire og Sunset Boulevard er det prestigefyldte shoppingområde, der har en stor samling af kendte butiksnavne.

Rodeo Drive, der blev vist frem i filmen Pretty Woman, er fuld af navne som Chanel og Dior, mens Wilshire og Sunset Boulevard er favoritterne blandt mange lokale samt hipstere og berømtheder der blandt andet kommer for at besøge Maxfield’s Discount Outlet og Kitson.

Hvor skal man shoppe: The Grove, Hollywood & Highland Center og Beverly Center

Sydney

Sydney? Ja, Sydney. Australiens mest populære destination er stedet, hvor modemærker som Sass & Bide og Alice McCall blev introduceret. Paddington Village er fyldt med fascinerende modebutikker og lokale designeres butikker.

Sydneys centrale forretningsdistrikt har også en samling af smarte internationale brands, der fremviser de seneste modetendenser samt sjældne vintageværker.

Hvor skal man shoppe: Stormagasinerne David Jones og Myer's samt Chifley Plaza og DFO

Tokyo

Tokyo er blevet en stilfuld by til dels takket være dens farverige gademode og for altid at skabe nye og unikke trends. Sværme af teenagere flokkes i weekender i det berømte Harajuku-område, hvor de mødes og fremviser specielle personlige tøj- og modestile.

I de omkringliggende områder er der butikker fra mange af Tokyos lovende designere. Den smalle gade Takeshita-dori er proppet med unge shoppere og butikker der sælger den nyeste mode, mens det fine Ginza-distrikt er hjemsted for mange af Tokyos ældste og mest prominente stormagasiner.

Og hvis du virkelig har brug for endnu en grund til at shoppe i Tokyo, så er det selvfølgelig byen, hvor det allestedsnærværende mærke Hello Kitty opstod.

Hvor skal man shoppe: Shibuya 109 og stormagasinerne Mitsukoshi og Wako

Dagens Gossip

Dagens TV