Verdens ældste Facebook-bruger er 105 år

Verdens ældste Facebook-bruger er 105 år. Det er Edythe Kirchmaier fra Californien, som i sidste måned åbnede en konto hos Facebook, skriver bubblenews.com.

Det var organisationen ”Direct Relief”, der åbnede kontoen for Edythe Kirchmaier på hendes 105 års fødselsdag. Hun har lavet frivilligt arbejde for Direct Relief i over 40 år.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Selv om hun kun har været på Facebook i kort tid, så er der stor aktivitet. Hun har oparbejdet en stor gruppe Facebook-venner, der lige nu tæller over 20.000 venner.

Edythe Kirchmaier fortæller, at hun er glad for at være på Facebook. På den måde kan hun holde kontakt med familie og venner.

- Jeg får også søde beskeder og billeder fra folk over hele kloden, siger Kirchmaier.

Hun overvejer også at åbne en Twitter-profil.

Dagens Gossip