Verdens fedeste 10-årige dreng vejer 192: Nu kan han ikke gå længere

Skrevet af Christina Ledertoug

30/06/2016

Dagens topnyheder

På trods af sine blot 10 år mestrer Arya Permana fra Indonesien en kampvægt på næsten 200 kilo.

Og den alarmerende vægt på de præcise 192 kilo er nu så livstruende, at hans forældre frygter, at han vil dø, hvis ikke han taber sig drastisk. Det skriver The Sun.

Allerede nu har hans enorme vægt tvunget ham til at droppe skolen, fordi han ikke længere kan gå.

Arya Permana spiser fem måltider om dagen, som primært består af ris, fisk, oksekød, grøntsags suppe og Tempeh - en slags brød lavet på sojabønner. Hans måltider kan normalt brødføde to voksne.

Læd også:Forældre deler foto af rædselsslagen datter i zoologisk have - havde ikke forudset konsekvenserne

Men nu forsøger hans forældre at skære i den10-årige drengs kost, fordi de frygter, at han vil dø.

- Min søn vokser i et meget hastigt tempo, og jeg er bekymret for hans helbred. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal få ham til at stoppe med at tage på end ved at give ham mindre mad. Han er konstant sulten og har en enorm appetit, og han kan faktisk spise måltider for to voksne på én gang, siger hans mor Rokayah Somantri til The Sun.

Og det er ikke kun de helbredsmæssige aspekter, som er et problem for den fattige indonesiske familie. Hans enorme mængder af mad koster nemlig rigtig mange penge.

Derfor forsøger de nu at få ham på slankekur.

- Jeg er begyndt at sætte ham på en diæt bestående af brune ris. Jeg ved ikke, om det hjælper, men det er det eneste, jeg kan gøre for at forhindre ham i at blive større, siger Rokayah Somantri.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: