Det er en historisk underskriftsindsamling, der fredag indledes i New York.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har inviteret alle verdens lande til at møde op 22. april og underskrive aftalen fra klimatopmødet i Paris i december.
Her lykkedes det for første gang at få samtlige klodens nationer til at anerkende klimaproblemerne og forpligte sig i en eller anden form.
Over 165 lande deltager i New York, og 60 stats- og regeringschefer har meldt deres ankomst. Dog ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som har meldt afbud til ceremonien.
Det bliver i stedet klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), der skriver under på Danmarks vegne.
Han siger: - Det er et vendepunkt for den globale omstilling til lavere emission. Den signalerer et skift fra handling fra de få til handling fra alle.
Lilleholt medgiver dog samtidig, at aftalen er utilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning under de vedtagne to grader.
- Derfor er jeg glad for, at det lykkedes EU og Danmark at få ambitionsmekanismen med i Paris-aftalen, så den globale reduktionsindsats løbende kan øges, siger ministeren.
EU skal som andre lande med tiårige mål senest i 2020 opdatere eller genbekræfte sit CO2-mål for 2030, tilføjer han.
Mogens Lykketoft, den danske formand for FN's Generalforsamling, kaster dog malurt i bægeret op til fredagens ceremoni. Hvis Republikanerne vinder præsidentvalget i USA, kan det føre til, at vinderen trækker USA ud af Paris-aftalen, frygter Lykketoft.
De to ledende republikanske præsidentkandidater, Donald Trump og Ted Cruz, er begge arge modstandere af Paris-aftalen.
- Man kan risikere, at det ikke bare er FN's aftale, der er ude af spil, men at det kan ryste hele FN-systemet, siger Lykketoft til EnergiWatch.
Også miljøorganisationerne lufter deres skepsis over de rige landes mangelfulde tilsagn om CO2-nedskæringer i Paris-aftalen. De nuværende løfter om reduktioner vil føre os til klimakatastrofen, siger Jagoda Munic, formand for friends of the Earth International.
- Fra et videnskabeligt synspunkt går tallene simpelthen ikke op. De lande, der historisk er ansvarlige for størstedelen af klimaforandringerne, møder op med løfter, der ligger langt under deres rimelige andel af CO2-reduktioner, tilføjer hun.
/ritzau/
