Verdens mest ensomme hval: Lolita har tilbragt 46 år i et lille bassin

Spækhuggeren Lolita er virkelighedens svar på ‘Befri Willy’. Hun er efter sigende den spækhugger, der har levet længst tid i fangenskab.

Ifølge aktivister, som har startet en kampagne, for at få Lolita fri, har hun levet i et svømmebassin i mere end 46 år.

Det skriver Independent.

Læs mere: Gæsterne flygter fra SeaWorld efter dyrplageri og dødsfald

I alle de år har Lolita været i bassinet, der angiveligt har omtrent samme størrelse som en swimmingpool på et hotel.

Bassinet er en del af Miami Seaquarium i den amerikanske stat Florida. Her optræder Lolita for besøgende syv gange om dagen.

Stedet ejes af Arle Capital, som er et investeringsselskab med base i London. Uden for selskabets kontorer, er der demonstranter, der vil have Lolita ud af bassinet.

Lolita kom efter sigende i selskabets varetægt, da de købte det spanske selskab Parques Reunidos, som ejer firmaet bag Seaquarium.

Læs mere: Dyrevenner jubler: Nu er det endegyldigt slut med spækhuggere i Seaworld

Julie Foster, som er talsmand for Arle Capital, hævder, at dyrlæger sikrer Lolitas helbred, og at svømmebassinet lever op til lovkravene.

- Det ville være et hensynsløst og grusomt eksperiment (at tage Lolita ud af svømmebassinet red.), der ville udsætte hende for en traumatisk transport og true hendes liv, siger Julie Foster.

Aktivisternes kamp for at slippe Lolita fri har stået på i flere år.
 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip