Verdens mindste superhelt: Seksårige Oscar redder sin fars liv

Skrevet af Morten Larsen

11/04/2015

Dagens topnyheder

Seksårige Oscar var sammen med sin far på vej hjem fra et besøg hos nogle naboer, da de besluttede sig for at løbe om kap.

Legen kom dog hurtigt til en ende, da det sortenede for øjnene af den svenske familiefar.

-Han faldt til jorden, men jeg tog hans telefon og ringede til mor, siger Oscar til Expressen.

Opkaldet viste sig at redde farens liv, da moderen straks slog alarm og tilkaldt en ambulance, der hurtigt var fremme ved stedet.

- Oscar forstod med det samme alvoren, og det var vigtigt, at han handlede hurtigt. Han gjorde det helt rigtige, hvilket jeg er meget taknemmelig for i dag, siger den 46-årige far Rikard Thulin. 

Udover en handlekraft søn, så kan Rikard Thulin takke sønnens skole i byen Laröd lidt nord for Helsingborg, hvor eleverne er blevet er undervist i førstehjælp.

Læs også: Heltemodig buschauffør redder passagerer inden han selv dør

- Vi har trænet i skolen, hvad man skal gøre, når sådan noget sker, siger Oscar.

Rikard Thulin er i dag sygemeldt på ubestemt tid, men er så småt i bedring.

En anden positiv ting er, at båndet mellem far og søn er blevet styrket af den voldsomme oplevelse.

- Han (Oscar, red.) er kun seks år gammel, men han er meget klog. Uden hans viden, var jeg ikke her i dag, siger Rikard Thulin og forklarer, at oplevelsen har både har ændret Oscars og hans søsters syn på livet.

- De har fået en forståelse af, at livet er skrøbeligt og sart. Det gælder om at gribe tiden og nyde livet, selv om det lyder som en kliché. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: