Verdens næstbedste double tager DM-guld efter drama

Verdensranglistens nummer to i herredouble, Mathias Boe og Carsten Mogensen, kan kalde sig Danmarksmestre anno 2015.

Søndag levede de op til favoritværdigheden ved DM i Frederiksberg-Hallerne, hvor de slog Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding, der var seedet to i turneringen.

De måtte dog igennem en tæt og dramatisk finale, inden sejren var hjemme med cifrene 26-28, 21-16, 21-17.

Det undertippede par kom bedst fra start og førte 8-4, men favoritterne kom tilbage, hvorefter første sæt udviklede sig til et drama.

Conrad-Petersen og Kolding havde sætbolde ved 20-19, 21-20 og 22-21, men misbrugte alle, inden Boe og Mogensen missede fire sætbolde. Først derefter fandt det dramatiske sæt sin vinder med 28-26 til de undertippedes fordel.

Andet sæt gik mere efter planen, og Boe og Mogensen tvang kampen ud i et afgørende sæt med 21-16.

Tredje sæt udviklede sig helt lige indtil 17-17, hvorefter Boe og Mogensen afgjorde kampen med fire point på stribe.

I søndagens første finale havde storfavoritterne i damedouble, Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, ingen vanskeligheder med at besejre Maiken Fruergaard Sørensen og Sara Thygesen.

Efter en jævnbyrdig start, der førte til stillingen 9-9 i første sæt, satte det topseedede par sig på kampen og vandt 21-13, 21-10.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip