Verdens største blodbad startede i dag for 100 år siden

Skrevet af admin

21/02/2016

Mest læste i dag

Det hele varede i 300 dage. Mens det stod på, blev i gennemsnit 1000 tyske og franske soldater dræbt hver eneste dag. De kæmpede i et inferno, hvor 200.000 granater dagligt haglede ned over dem.

Søndag er det 100 år siden, at slaget ved Verdun begyndte midt i Første Verdenskrig. Kampene varede fra 21. februar 1916 til omkring 18. december samme år.

Det blev krigens længste slag og et af verdenshistoriens blodigste.

Da det hele var slut, var 300.000 tyske og franske soldater dræbt eller savnet. Hvis man tæller de sårede og krigsfangerne med, mistede Tyskland og Frankrig tilsammen 750.000 kampklare soldater.

Mange hundrede dansksindede fra det nuværende Sønderjylland, der dengang var tysk, deltog også i kampene, men det nøjagtige antal kendes ikke.

Det var Tyskland, der indledte slaget ud fra en forventning om, at den franske hær ville miste flere soldater end den tyske og dermed forbløde først.

Claus Bundgård Christensen, der er historiker ved RUC og har forsket i slaget, siger, at soldaterne så frem til det "med angst og bæven, når de hørte, at de skulle til fronten ved Verdun".

- Soldaterne kaldte selv fronten ved Verdun for "kværnen". Det var et af de mest frygtede frontafsnit overhovedet, og det blev også i samtiden et symbol på krigens meningsløshed på grund af det enorme slagteri, siger han.

Hvis vindretningen var rigtig, kunne man høre slaget flere hundrede kilometer væk døgnet rundt. På op til 20 kilometers afstand kunne man mærke jorden ryste på grund af granaternes nedslag.

- Man kunne fysisk se fronten, længe før man var der. Der trak en gullig smog hen over fronten som følge af de intensive bombardementer, siger Claus Bundgård Christensen.

Ved landsbyen Douaumont, der blev fuldstændig udslettet under kampene, ligger 16.000 franske soldater begravet under hvide kors på en gigantisk græsplæne.

I det såkaldte "benhus" - en 137 meter lang bygning ved siden af - ligger knoglerne af 130.000 tyske og franske soldater, som ingen ved, hvem er.

Skyttegravene var mange steder brudt sammen, og soldaterne kæmpede fra granathul til granathul. Yderligere 80.000 soldater blev aldrig båret væk, da de var faldet.

Efterhånden blev de begravet i slagmarkens mudder, og når der i dag bliver bygget i områderne omkring Verdun og arbejdet i skovene, bliver der stadig fundet soldater, der døde i det voldsomme slag for 100 år siden.

- I sidste uge blev der fundet fire soldater mere, siger Élodie Farcage, der er kommunikationsmedarbejder ved krigsmindet i Douaumont.

Slaget ved Verdun endte uafgjort. Tyskland og Frankrig mistede omtrent lige mange soldater, og fronten havde næsten ikke rykket sig, da det omsider var slut.

Tyskland tabte krigen to år senere, men selv efter endnu en verdenskrig står Verdun stadig som selve symbolet på krigens rædsler.

- Det viste os, at der ikke er nogen grænse for, hvad mennesker kan gøre ved hinanden, siger Philippe Hansch, der er leder af det fransk- og EU-støttede Verdensfredscenter i Verdun.

Men i dag er Verdun også blevet symbolet på tysk-fransk forsoning, efter at de to landes daværende ledere, forbundskansler Helmut Kohl og præsident François Mitterrand, i 1984 stod hånd i hånd netop der i 70-året for starten på 1. Verdenskrig.

Den 29. maj i år mødes også de nuværende ledere, Angela Merkel og François Hollande, ved Verdun i 100-året for det morderiske slag.

- De vil sikre, at man ikke glemmer, hvad der skete. Og de vil sende en besked til alle om, at vi skal arbejde tæt sammen, så det aldrig sker igen, siger Philippe Hansch.

/ritzau/