Verdens værste polititegning endte med anholdelse

Skrevet af Sol Stoffregen

31/01/2014

Dagens topnyheder

Mod alle odds blev en efterlyst mand fældet på baggrund af en meget primitiv, nærmest tegneserieagtig, polititegning, som flere medier på forhånd havde døbt den værste tegning nogensinde. Det skriver metro.com.

I tirsdags blev Glenn Rundles fra Texas anholdt, efter en politibetjent genkendte manden ud fra den omtalte tegning.

Til stor morsomhed for medierne udsendte politiet i Texas i sidste uge en tegning af overfaldsmanden Glenn Rundles i håbet om at finde ham, inden han begik flere overfald. Tegningen var lavet ud fra to ofres beskrivelser. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Også på flere sociale medier jokede folk om politiets sparsomme tegning. Selv sagde politiet, at tegningen var lavet af en erfaren polititegner og at det var en sammensat skitse snarere end et præcist billede.

Men efter anholdelsen af Glenn Rundles, der også var efterlyst for blufærdighedskrænkelse, indbrud og undvigelse af anholdelse, er det vist politiet, der morer sig mest.

Ville du have genkendt Glenn Rundles ud fra tegningen. Vurder selv og se billederne nedenfor: