‘Verdens værste venner’ limer pubeshår fast på fyrs ansigt ved hans polterabend

Skrevet af Ninna Andreasen

18/05/2015

Dagens topnyheder

En gruppe britiske venner holdt i weekenden polterabend for deres ven Mark Longley, som skal giftes.

Den opgave tog de meget seriøst - i hvert fald, hvis man med seriøst mener, at det vil blive mindeværdigt.

De limede simpelthen deres kønshår fast i ansigtet på den kommende brudgom, iførte ham en voksenble og kørte ham i kørestol ud i verden.

- Sidste år spurgte min gode ven Mark Longley, om jeg ville være hans forlover. Jeg blev beæret og tænkte, at det var meget sødt af ham… men også meget fjollet, for nu er han til sit polterabend på et tog mod Bognor, gaffatapet fast til en kørestol iført en voksenble, klovnesko, skøre strømper med en penis tegnet på brystet og en masse fremmede, der skriver på ham, og han har mange af sine venners pubeshår klistret fast på ansigtet. Han holder også et kålhoved, som er hans bedste ven i weekenden, skriver vennen og forloveren Steve West på Facebook.

Læs også: Dværg-stripper gjorde brud gravid ved polterabend

Han har også delt talrige billeder, som i løbet af det seneste døgn er nået så vidt som medier i både USA og Australien, og vennerne er blevet kaldt ‘verdens værste’.

Det synes brudgommen dog tilsyneladende ikke.

- Havde den vildeste weekend nogensinde. Har sovet omkring en time siden fredag, så jeg betaler prisen nu. Mark tog alt, hvad vi bød ham som en mand, skriver forloveren på Facebook. Se billeder af det vilde polterabend nedenfor.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: