Verdensbanken sænker skøn for væksten i Kina

Skrevet af admin

06/10/2014

Dagens topnyheder

Verdensbanken ser nu mere negativt på den økonomiske udvikling i Kina.

Skønnet for den økonomiske vækst både i år og 2015 er sat ned, oplyser banken. I 2015 ventes en vækst i Kina på 7,2 procent mod tidligere forventet 7,5 procent.

Skønnet for fremgangen i år er nedjusteret til 7,4 procent fra 7,6 procent.

Ændringerne forklares med de politiske indgreb fra styret i Beijing, som ønsker en mere afdæmpet og stabil vækst.

I 2013 havde Kina en vækst på 7,7 procent.

/ritzau/Reuters