Verdensberømt ekspar hapset hånd i hånd

Skrevet af admin

11/01/2016

Dagens topnyheder

Man siger bekendt, at gammel kærlighed aldrig ruster, og mellem Madonna og Sean Penn pulserer de venskabelige følelser stadig i fuldt flor.

Faktisk er relation mellem det forhenværende ægtepar så hjertevarm, at den 57-årige sangerinde i weekenden kom med en sand kærlighedserklæring til den 55-årige skuespiller, da han afholdt sit velgørenhedsarrangement "Help Haiti Home".

- Den måde, Sean har ændret Haiti på de sidste seks et halvt år, er utroligt, sagde hun ifølge avisen Hello Magazine om det jordskælvshærgede caribiske land og fortsatte:

- Da vi var på Haiti for to år siden, havde folk så meget respekt for dig, og det var ikke fordi, du er en filmstjerne. Det var fordi, du har revet dit hjerte og din sjæl ud til projektet og hjælper så mange mennesker rundt om i verden, roste "Like A Virgin"-sangerinden og lovpriste eksen.

- Jeg er så stolt af dig, og jeg er så stolt af at kende dig, Sean. Jeg elsker dig. Jeg har elsket dig fra det øjeblik, jeg så dig for første gang, og jeg elsker dig stadig.

- Jeg ville bare ønske, du ville stoppe med at ryge cigaretter, lød det slutteligt fra den Grammy-vindende sangstjerne.

Madonna og Sean Penn indledte en turbulent romance i 80'erne og giftede sig efterfølgende, men blev skilt igen efter fire års ægteskab i 1989.

Siden har parret bevaret et venskab og er set sammen ved flere begivenheder. Faktisk ankom Madonna og Penn hånd i hånd til arrangementet.

Se billedet her: http://www.ghanaweb.com/GhanaHomePage/world/Madonna-confesses-Sean-Penn-at-Charity-Gala-I-Love-You-406621

/ritzau/FOKUS