Verdenskendt instruktør overfaldet på filmset

Skrevet af admin

17/10/2013

Mest læste i dag

Den amerikanske instruktør og producer Michael Bay er vant til en masse action i sine spillefilm, men da han torsdag arbejdede i Hong Kong på den nyeste "Transformers"-film, blev fiktion til virkelighed.

To lokale brødre trængte nemlig ind på filmsettet, hvor de opsøgte instruktøren, og den ene krævede en større sum penge af ham.

Det fortæller en talskvinde fra politiet til nyhedsbureauet Reuters.

Hun fortæller også, at et endnu er uvist, hvorfor de to brødre, der er henholdsvis 27 og 28 år, krævede penge af instruktøren. 

Men da han ikke umiddelbart gav efter, blev han overfaldet af den ældste af de to brødre, der efterfølgende også kom i karambolage med tre politibetjente, der forsøgte at stoppe ham.

Michael Bay har fået skader i ansigtet, men det menes ikke at være alvorligt, da han nægtede at modtage behandling. Betjentene måtte dog forbi hospitalet.

De to brødre samt en tredje mand er blevet anholdt.

Newspaq