Verdensstjernes ekskæreste bryder sammen

Kun få måneder efter at de var gået fra hinanden, kom Leonardo DiCaprio videre. Men supermodellen Bar Refaeli, der havde delt sit liv med verdensstjernen i seks år, var ikke lige så heldig.

Derfor var det svært for hende, da hun kort tid efter bruddet i medierne kunne se Leonardo DiCaprio i armene på en ny kvinde. Han begyndte nemlig at date skuespillerinden Blake Lively.

Det fortæller Bar Refaeli til den isaraelske avis Yedioth Ahronoth.

- Jeg fik en klump i halsen, og begyndte at græde helt hysterisk. Ingen ved, at jeg gik ind på mit værelse og brød sammen i bitre tårer. Jeg kunne ikke holde op med at græde, fortæller hun ærligt.

Men hun besluttede, at det var sidste gang, hun græd over ham. Hun insisterer på, at hun aldrig har fældet en tåre over ham siden.

Selvom det udadtil måske virker fantastisk at være supermodel og man skulle tro, hun kunne vælge og vrage i mellem sine bejlere, så er det ikke den realitet, Bar Refaeli vågner op til.

- Jeg forstår det ikke. Jeg er da OK. Jeg ser godt ud. Jeg er sej. Jeg kan lide at gå i byen, jeg kan lide at være derhjemme, jeg kan lide film og jeg kan lide at spise. Så hvad er det, der galt med mig? Hvorfor er jeg alene?, spørger Refaeli, der stort set har været single, siden forholdet med Leonardo DiCaprio gik i stykker.

Der er sikkert mange mænd, der ikke har noget imod at gå ud med modellen, men det hun er ude efter, er en mand, hun kan dele resten af sit liv med, en hun kan bygge rede med og som har de samme værdier, som hende selv, fortæller hun.

Newspaq

Dagens Gossip