Vestager i opgør med »nødvendigheden«

Finansminister Bjarne Corydon (S) har ellers gentagne gange begrundet ofte kontroversielle politiske beslutninger med, at regeringen gør det »nødvendige«. Det var for eksempel hans forklaring på, at regeringen valgte at sænke selskabsskatten, selv om det er i direkte modstrid med, hvad Socialdemokraterne tidligere har ment og ikke på forhånd stod på de Radikales ønskeliste. Men det er en vildfarelse at tale om »nødvendig« politik, mener Margrethe Vestager.

»For krisen gør, at vi besinder os på, hvad der er vigtigt, og at vi finder veje, der gør det til virkelighed. Det er vigtigt at kunne få et arbejde. Det er vigtigt, at der er fri og lige adgang til sundhed. Det er vigtigt, at jeg kan få en uddannelse, hvis mine færdigheder og kompetencer ikke slår til. Det er der godt nok meget politik i. Det er ikke en vision, som kommer med vajende faner og flammeskrift, men vi er nede ved noget, som er grundlæggende for, at et samfund hænger sammen,« siger hun og fortsætter:

»Det er derfor, at det der med nødvendighedens politik, forstået på den måde, at det ikke er noget, vi har valgt, men noget, vi skal – øv, øv, øv bliver meget småt alt sammen,« siger Margrethe Vestager.

Finansministeren har flere gange henvist til, at regeringen gør det nødvendige. Men det er ikke din opfattelse?

»Næ, for vi kunne jo have valgt at gøre noget andet. Modbilledet til nødvendighedens politik er, at der åbenlyst er truffet valg. Vækstplanen er eksempelvis en helt bevidst prioritering, hvor vi bruger færre penge på klassisk offentligt leveret velfærd, end reformerne egentlig giver os råd til, for at kunne give bedre muligheder for at drive og udvikle virksomheder i Danmark. Det er ikke nødvendigt, det er et valg.«

Men alle vil jo gerne skabe flere job. Er det specielt socialliberalt?

»Jeg mener, det er socialliberalt, at det åbne frie arbejdsmarked skal være for så mange som muligt. Det er en helt grundlæggende værdi at kunne bestemme selv. Vi har et ordentligt socialt sikkerhedsnet, men det er jo stadig sådan, at politikere og sagsbehandlere diskuterer, hvad niveauet skal være for den og den ydelse, og hvad skal pligten være i forbindelse med at modtage den. Derfor er der en kontrast mellem det at have et arbejde og det at være afhængig af en overførselsindkomst. På den måde bliver det sådan helt nede i maven grundlæggende værdipolitik at sørge for, at døren er åben ind til arbejdsmarkedet for så mange mennesker som overhovedet muligt,« siger Margrethe Vestager.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, har opfordret finansministeren til at droppe snakken om nødvendigheden, fordi hun mener, at den er afpolitiserende. Kritikken fra hende og andre har været, at man ved at tale på den måde reducerer politik til at være et spørgsmål om regneark – at man i virkeligheden gør det politiske kald ligegyldigt, fordi embedsmændene ligeså godt kunne styre. Ifølge Margrethe Vestager er det helt misforstået – for under alt det, regeringen gør, ligger der stærke værdier.

»Vi gør det bare ikke med et kantet, superideologisk udgangspunkt – for sådan er virkeligheden ikke. På den anden side er politik på ingen måde slut. Vi vil ikke reduceres til sådan nogle pseudopolitiske administratorer. Vi laver ikke reformer for reformernes skyld, men fordi de ændrer folks hverdagsvirkelighed til det bedre,« siger hun.

Margrethe Vestager mener ikke, at en økonomisk krise gør det sværere at føre stærkt værdibaseret politik. Krisen betyder bare, som hun siger, at man sorterer alt andet fra, end det, der er vigtigt. Spørgsmålet er så, om de Radikale ikke, når man med vækstplanen lemper en række energiafgifter, har siet det grønne fokus – en hjertesag væk i kampen for at skabe job? Om job bare er job – og at det så i øvrigt er ligegyldigt, hvordan man skaber dem?

»Vi har på intet tidspunkt sagt, at den vækst, vi tænkte på her, skulle lave en særlig grøn omstilling. Til gengæld har vi været opmærksomme på, om de ting, som danner helheden, har massive eller marginale effekter, når det kommer til CO2. Jeg synes, det er et udmærket resultat, at vi kan lave en vækstplan til små 100 milliarder kroner hen over årene frem til 2020, hvor betydningen for CO2 er håndterbar,« argumenterer den radikale formand.

Men I kunne jo for eksempel have valgt at lave boligjobordningen grøn, og sige at den skulle rette sig mod klimarenovering af huse?

»Og det overvejede vi selvfølgelig også. Grunden til, at vi valgte at genindføre den – vi havde jo egentlig tænkt, at den skulle afvikles, så vi kunne få noget, der var mere fokuseret på det grønne – var, at konjunkturerne ikke har rettet sig i den takt, vi havde håbet. Vi prioriterede at få effekt, fordi det var noget kendt, der fortsatte.«

Om der så er udsigt til, at konjunkturerne vender, leverer økonomi- og indenrigsministeren et svar på i morgen, når hun fremlægger Økonomisk Redegørelse, der tager temperaturen på dansk økonomi. Der er tale om børsfølsomme oplysninger, og det er derfor ikke muligt konkret at få at vide, hvad rapporten indeholder.

Men ifølge Margrethe Vestager bliver den »lidt mere kedelig, end den plejer«, fordi regeringen allerede har lavet flere økonomiske prognoser over den seneste tid – blandt andet i forbindelse med vækstplanen for en måneds tid siden. Her blev forventningerne til væksten i landets produktion (BNP) nedjusteret markant fra 1,3 procent til 0,7 procent – en nedjustering, der svarer til omkring ti milliarder kroner.

Økonomisk Redegørelse vil også vise, at ledigheden ligger fladt i Danmark. Har I ikke snart lidt travlt med at se resultater af jeres politik?

»Jo, det er jo den ene side af det. Den anden er anerkendelsen af, at det er lykkedes at få ledigheden til at ligge fladt og at holde beskæftigelsen på et niveau, der svarer til 2005 – altså før overophedningen startede,« siger ministeren.

»Væksten er ikke særligt prangende, men der er udsigt til en mild vending i andet halvår af 2013. Det går stille og roligt mod lysere tider,« fortsætter Vestager, som ikke vil gå yderligere i detaljer med indholdet af Økonomisk Redegørelse.

I 2010 fik Danmark en EU-henstilling, fordi der var udsigt til et underskud, der var større end de tilladte tre procent I praksis satte det finanspolitiken i fængsel med store besparelser på blandt andet dagpengene som konsekvens. Hvis ikke strukturunderskuddet er maksimalt 0,1 procent i 2013, vil Danmark få en ny europæisk reprimande.

Margrethe Vestager fastslår, at det fortsat er et »centralt mål« at overholde kravene. Hun anerkender dog, at der – også på længere sigt er en risiko for, at vi kommer på den forkerte side.

»Vi ligger lige på kanten af underskudskravene – der er ikke nogen solid sikkerhedsafstand – fordi vi har haft en ambition om at holde hånden under beskæftigelsen,« siger hun.

Og så endte det alligevel med at handle om tal, bundlinje og økonomi.

»Men nogle gange afspejler det jo bare en optagethed af at være inde i sit stof. Vi spænder fra værdierne til gerne at ville levere nogle løsninger, som virker. Så bliver det lynhurtigt teknisk.«

Dagens Gossip