Vestager: Selvfølgelig er jeg ked Uffes valg

»Der er Uffe, der har truffet valget. Vi har haft et godt samarbejde, og jeg tror sådan set, at vi også vil have et godt samarbejde også fremadrettet. Selvfølgelig er jeg ked af, at han har truffet det valg, for det er bedre, når han er med. Men han har gjort brættet op og truffet den beslutning,« siger Margrethe Vestager.

Uffe Elbæk annoncerede tirsdag morgen, at han forlader de Radikale, da han ikke føler, at han har kunnet ytre sig om de ting, som han føler sig utilfreds med i forhold til den førte linje.

»Det har jeg ikke kunnet, hvis jeg samtidig skulle indordne mig under de grupperegler for god kollegial politisk opførelse, vi har i den radikale gruppe,« skriver han blandt andet på sin Facebook.

Spørgsmål: Margrethe Vestager, hvor stort et problem er det for dig og den politiske linje, at I ikke har kunnet holde på sådan en markant politiker?

»Uffe har gjort sine vurderinger og truffet det valg, han har, og det tager jeg til efterretning, fordi det er åbenlyst, at han har gjort det efter særdeles modne overvejelser, og det må jeg tage til efterretning,« siger Vestager.

I forbindelse med sin afsked peger den tidligere kulturminister på en række politikpunkter, hvor han er særdeles uenig med den politiske linje. Det gælder blandt andet beslutningen om at droppe den øremærkede barsel til fædre, offentlighedsloven samt erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsens (S), og finansminister Bjarne Corydons (S) udtalelser om konkurrencestaten.

Ifølge Margrethe Vestager er Uffe Elbæks »afskedshilsen« netop udtryk for, at han har tænkt over tingene inden sit exit.

»Det er lige præcis det, der viser, at det er efter meget modne overvejelser, at Uffe har truffet det valg, han har, og det har jeg selvfølgelig respekt for, for vi er et parti, hvor man kan se forskelligt på tingene, og Uffe har truffet det valg,« siger ministeren.

Dagens Gossip

Dagens TV