Vestager til kommuner: Brug flere penge

Og det kan true indsatsen for at få gang i beskæftigelsen, advarer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Undersøgelsen fra FOA viser, at hver fjerde af landets kommuner regner med at bruge mindre end deres budget, og kun enkelte kommuner regner med at overskride budgettet.

Derfor opfordrer Margrethe Vestager nu kommunerne til at bruge flere penge. Set i forhold til sidste års lave vækst til serviceudgifter er der mere specifikt plads til at bruge hele 3,5 milliarder kroner mere i år.

Margrethe Vestager understreger over for Politiken, at »et budget er en plan, der skal realiseres; ikke noget man partout skal underopfylde«.

»Aftalerne med kommunerne for 2013 skal virkeliggøres, fordi de lægger rammerne for hele samfundsøkonomien og er vigtige for beskæftigelsen. De penge skal ud at arbejde«, siger ministeren til Politiken.

Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Nielsen (S), opfordrer regeringen til at slække på straffesystemet over for de kommuner, der overskrider deres budgetter.

»Der er ingen tvivl om, at alle i kommunerne er blevet meget påpasselige med at ligge under budget for at undgå at blive ramt af regeringens rigide sanktionssystem«, siger han til avisen.

Dagens Gossip