"Vi går til valg på at bevare 24-års-reglen i næste valgperiode. Det kan jeg sige klart og tydeligt".
Sådan sagde De Radikales gruppeformand, Christian Friis Bach, torsdag til Berlingske - en melding, der vakte opsigt, fordi modstanden mod den tidligere VK-regerings opfindelse i årevis har hørt til noget af partiets værdipolitiske arvesølv.
Men meldingen om den opgivede modstand mod 24-års-reglen og tilknytningskravet i næste valgperiode står for Christian Friis Bachs egen regning.
Det fastslår partileder Margrethe Vestager fredag.
Da det nuværende regeringsgrundlag blev forhandlet på plads i efteråret 2011, accepterede De Radikale en videreførsel af 24-års-reglen efter ønsker fra Socialdemokraterne.
- Vi har valgt, at vores modstand mod de regler ikke skulle stå i vejen for de øvrige forbedringer, vi har lavet af udlændingepolitikken, og hvad vi så konkret går til valg på (denne gang, red.), det vil jeg jo diskutere med partiet, hvordan vi formulerer det.
Spørgsmål: Christian Friis Bach formulerer det ellers meget klart: I går til valg på at bevare reglen?
- Jo, men den klare og tydelige formulering, den står så for Christian Friis Bachs egen regning, for hvad vi konkret går til valg på, det afgør vi i partiet, når det bliver aktuelt, siger Vestager.
- Vi har ikke besluttet, hvad der skal stå i vores pjecer, fordi det gør vi i vores parti. Og jeg tror egentlig ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at vi synes, at danskerne skal kunne gifte sig med hvem, de vil, og også bo her i landet, siger hun.
Kort før jul sidste år understregede Socialdemokraternes erhvervsminister og centrale figur, Henrik Sass Larsen, at partiet vil stå fast på 24-års-reglens bevarelse efter næste valg.
Ved den lejlighed svarede De Radikales indfødsretsordfører, Marlene Borst Hansen, at partiet var modstander af reglen, men at "det jo ikke er det eneste, vi kommer til forhandlingsbordet med på udlændingeområdet".
/ritzau/
