Vestager: Vi har alle begået en fejl eller to

Ministeren understreger i stedet, at regeringen trods forskellige syn på nogle områder, står sammen og har skabt resultater.

»Vi har vel alle begået et fejltrin eller to? Men vi har nået langt, langt flere resultater,« siger Vestager.

»Ingen kan beskylde denne regering for at mangle mod eller is i maven, når der skal træffes svære beslutninger. Og jeg ved godt, at det overrasker nogen: Men vi lytter. Også til hinanden. Og vi flytter hinanden med argumenter. Ikke fra den ene dag til den anden. Men som forudsætning for fælles beslutninger, som vi alle står bag,« siger Margrethe Vestager.

I den skriftlige udgave af talen, som var uddelt til pressen, havde ministeren sat en smiley bag sin udtalelse om de fælles beslutninger, som alle står bag.

Den radikale leder er kommet i modvind, efter hun i et interview pegede på, at det var Socialdemokraterne, der stod bag regeringens beslutning om at droppe den øremærkede barsel til mænd.

I sin tale siger Vestager, at hun har stor respekt for sine kollegaer i regeringens top.

»Man siger sikkert meget om Helle Thorning-Schmidt (S) og Annette Vilhelmsen (SF), men det er nogle af de sejeste kvinder, jeg er stødt på. Tak,« siger Vestager.

Dagens Gossip