Vestager vil undersøge CPR-registrets sikkerhed

Det mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), efter at det er kommet frem, at IT-leverandøren CSC har været udsat for et større hackerangreb. Gerningsmændene har blandt andet fået adgang til CPR-numre og oplysninger om efterlyste personer i Schengen-registrene, og det er foruroligende, mener ministeren.

»Jeg ser med meget stor alvor på denne sag, og derfor bad jeg, da jeg blev orienteret, om en grundig undersøgelse af sikkerheden i vores eget CPR-system. Det er vigtigt, at vi får et overblik over, om vi skal tage særlige forholdsregler i relation til CPR-systemet, så vi kan sikre systemet bedst muligt,« udtaler Vestager i en pressemeddelelse.

Hackerangrebene fandt sted i perioden april-august 2012, men ifølge Rigspolitiet er sagen under optrævling. I mellemtiden har CSC ikke selv orienteret ministeren om sagen, og det undrer Margrethe Vestager, der nu har bedt CSC redegøre for forløbet og den manglende orientering.

»Jeg har også bedt om en redegørelse fra CSC for, hvorfor jeg først er blevet orienteret så sent i forløbet,« siger Margrethe Vestager.

Dagens Gossip