Vestegnen skal til Vestkysten i semifinale

Fredag blev det trukket lod til semifinalerne i pokalturneringen i fodbold.

Brøndby får fornøjelsen af Esbjerg i den ene semifinale, mens Randers FC og AC Horsens mødes i den anden.

Semifinalerne spilles over to kampe, og det er Brøndby og Randers, som har hjemmebane først.

Brøndby og Esbjerg kæmper for tiden om at undgå nedrykning fra Superligaen, mens Randers og Horsens ligger side og side i Superligaen som henholdsvis nummer seks og syv.

I kvartfinalen vandt Brøndby overraskende over FC Københavns forsvarende mestre, mens Esbjerg sendte Lyngby fra 1. division ud. Randers vandt over FC Midtjylland, og Horsens besejrede OB.

De første kampe i pokalsemifinalerne spilles 10.-11. april, mens returkampene finder sted 24.-25. april.

Finalen spilles Kristi himmelfartsdag i Parken. Vinderen af pokalturneringen er sikret en plads i Europa League-kvalifikationen.

/ritzau/

 

Dagens Gossip